Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Munda

Munda

Munda-sprogene er en sproggruppe under de austroasiatiske sprog. De tales af omkring 9 millioner mennesker i det nordøstlige og centrale Indien. De menes at være oprindelige sprog i modsætning til andre indiske sprog som er kommet med folkevandringer. Munda-sprogene har påvirket andre indiske sprog som sanskrit og de dravidiske sprog. De deles underfamilier: De nordlige munda-sprog som tales på Chota Nagpur-højsletten i Jharkhand, Bengalen og Orissa, og de sydlige munda-sprog som tales i det centrale Orissa og langs grænsen mellem Andhra Pradesh og Orissa. 90 % af talerne af munda-sprog taler et af de nordlige sprog. Det største munda-sprog er i rækkefølge: #Santali som tales af santalfolket. #Mundari #Ho (sprog) #Korku #Sora De nævnte, pånær sora, er nordlige sprog. De øvrige munda-sprog tales kun af små, isolerede grupper, og kendes kun lidt uden for disse. Karakteristisk for munda-sprogene er tre tal (ental, total og flertal), to køn (levende og ikke-levende) for navneord, og brugen af suffikser eller hjælpeverber til at angive verbernes tid. I lydsystemerne er konsonant-følger sjældne, undtagen i midten af ord. Trykket er fast, pånær i korku hvor der skelnes mellem høj og lav tone i stavelser. Kategori:sprog

Austroasiatiske sprog

De austroasiatiske sprog er en stor sprogfamilie i Sydøstasien og Indien. Navnet kommer fra det græske ord for Sydasien De austroasiatiske sprog er fordelt i afgrænsede områder henover Sydøstasien og Indien, adskilt af områder hvor der tales andre sprog. Det er den almindelige opfattelse at de austroasiatiske sprog er de oprindelige sprog i Sydøstasien og Indien, mens de øvrige sprog i området, inklusive de indoeuropæiske sprog, Tai-Kadai sprogene og de sino-tibetanske sprog, er resultatet af senere folkevandringer. Nogle sprogfolk har forsøgt at bevise at austroasiatiske sprog er beslægtede med austronesiske sprog. Der er to hovedgrupper af de austroasiatiske sprog: mon-khmer sprogene i Sydøstasien og munda-sprogene i det øst-centrale og centrale Indien. Ethnologue identificerer 168 austroasiatiske sprog, heraf er 147 mon-khmer sprog og 21 er munda-sprog. De austroasiatiske sprog inddeles i:
- Mon-khmer sprogene
  - Aslian sprog (19 sprog) på den malaysiske halvø.
  - Østlige mon-khmer sprog (67 sprog) omfatter khmer i Cambodja og andre sprog i Cambodja, Laos og Vietnam.
  - Moniske sprog (2 sprog) er mon i Burma og nyahkur i Thailand.
  - Nikobar-sprog (6 sprog) er sprogene på Nikobarerne, en indisk øgruppe.
  - Nordlige mon-khmer sprog (38 sprog) omfatter Khasi i den indiske delstat Meghalaya, Khmu i Laos og andre sprog det nordlige Burma, Laos, og Thailand, og det sydlige Kina.
  - Palyu, et sprog det sydlige Kina.
  - Viet-muong sprog (10 sprog), omfatter vietnamesisk som er det austroasiatiske sprog som har flest talende, og andre sprog i Vietnam og Laos.
  - 4 mon-khmer sprog i det sydlige Kina er ikke klassificerede.
- Munda-sprogene
  - Nordlige munda-sprog (12 sprog)
  - Sydlige munda-sprog (9 sprog) Kategori:Sprog ko:오스트로아시아어족

Sanskrit

Sanskrit (samskrta "rent, korrekt (sprog)") er indernes klassiske sprog, der er liturgisk sprog for hinduer, buddhister og sikher. Det er et af de officielle sprog i Indien. Sanskrit har samme rolle som latin i Vesteuropa. I begge tilfælde kan man tale om "døde sprog", for så vidt som det ikke er naturlig modersmål, men sprog, som en gruppe af befolkningen lærer sig senere i livet. Det må dog understreges, at sanskrit er i levende brug den dag i dag, og der findes brahmaner, der hævder at have sanskrit som deres modersmål. Det skønnes desuden, at ca. to millioner mennesker taler det som andetsprog, og der skrives stadig litteratur på sanskrit.

Historie

Klassisk sanskrit

Klassisk sanskrit opstår omkring 400 f. Kr. og er kodificeret i Pāninis grammatik, og den tidligste litteratur er brahmanlitteraturen, bl.a. Upanishaderne. På dette tidspunkt er det naturlige sprog middelindiske dialekter, kaldet under ét Prākrit (de sydlige buddhisters hellige sprog pāli er ligeledes middelindisk), og middelindisk udvikler sig naturligt til de over hundred nyindiske dialekter såsom hindi, bengali og gujarati. Sanskrit er med andre ord opstået som en arkaiserende reaktion imod samtidens talte og skrevne sprog.

Vedisk

En endnu mere arkaisk form for sanskrit, normalt kaldet vedisk, findes i de vediske hymner i bl.a.Rigveda, Samaveda, Yajuveda og Atharvaveda. De ældste af disse hymner (2.-7. bog af Rigveda) antages at være opstået i Punjab i det 13. århundrede f. Kr., men er blevet overleveret mundtligt i ca. 2000 år, før de blev skrevet ned. Da man imidlertid mente, at en forkert fremførelse af hymnerne kunne føre til det modsatte resultat af det, man beder om, har denne overlevering været forholdsvis stabil. Sprogvidenskabsfolk vil normalt skelne imellem vedisk og egentligt sanskrit som to forskellige varianter af oldindisk. Vedisk har bevaret en del arkaiske træk i morfologien, der ikke længere var brugbare i klassisk sanskrit. De zoroastriske iranere har en tilsvarende og nærtbeslægtet helligt sprog, avestisk.

Sanskritsprogets ælde

Hvis man regner vedisk med, er sanskrit det ældste indoeuropæiske sprog, der stadig bruges aktivt. Da europæerne stiftede bekendtskab med sanskrit og erkendte slægtskabet mellem dette og deres egne sprog, troede de i begyndelsen fejlagtigt, at sanskrit var det oprindelige ursprog, som alle disse sprog nedstammede fra. Sanskrit er måske nok arkaisk, men har dog en række innovationer, som de andre sprog ikke kender. Mest iøjnefaldende er den kendsgerning, at sanskrit, ligesom de andre indoiranske sprog har opgivet den skelnen mellem vokalerne e, o og a, som de andre indoeuropæiske sprog (græsk, latin og armensk har e, o og a, keltisk, germansk og slavisk har ladet de to sidste falde sammen). At det er den vestlige tilstand er ældst, kan påvises deraf, at sanskrit har palatalisering af k foran et oprindeligt
- e, men ikke foran
- a og o.

Skrift

Konsonanter

Sanskrit skrives - ligesom bl.a. hindi - med skriftsystemet devanagari, der er udviklet særligt til at betegne de indiske sprogs lydsystem. Det er egentlig en stavelsesskrift med følgende konsonanttegn, der betegner den pågældende konsonant + vokalen
a. Aspirater er klusiler med et efterfølgende pust ligesom dansk p, t, k. Bemærkelsesværdigt er det, at indisk også har stemte aspirater. Retroflekse (eller cerebrale) konsonanter dannes næsten som dentalerne, men med tungen ikke imod tandryggen, men længere oppe i munden (næsten ligesom engelsk og nordjysk t eller svensk rt). Palatalerne udtales udtales omtrent som engelsk ch, j. Usædvanligt er det, at de også findes i en aspireret udgave. svarer til dansk sj (i f.eks. sjælden), ś til engelsk sh, tysk sch. ñ svarer til spansk ñ, fransk gn, til dansk ng Sanskrit h er i modsætning til det danske h stemt; er en variant af s i udlyd.

Vokaler

Udover disse konsonanttegn er der dels en række vokaltegn, der bruges, når vokalen står alene (i begyndelsen af et rod eller efter en anden vokal), og dels en række, der bruges i forbindelse med konsonanter, når stavelsens vokalen ikke er a. Sanskrit har de vokaliske (stavelsesdannende) likvider ṛ, ṝ, ḷ. I moderne sanskrit - og dermed også i de vestlige sprogs gengivelse af sanskritord og -navne, udtales de som den pågældende likvid + i, f.eks. kṛṣṇa = Krishna. Bemærk, at tegnet = i skrives foran konsonanttegnet, f.eks. इचद = cid; det lange skrives derimod efter konsonanten. I de tilfælde, hvor en konsonant ikke efterfølges af en vokal - og de er meget hyppigere i sanskrit end på hindi - skrives konsonanten sammen med den eller de følgende konsonanter. Der opstår herved et par hundrede mere eller mindre gennemskuelige ligaturer, der må læres udenad, hvis man skal kunne læse og skrive sanskrit.

Litteratur


- Michael Coulson, Sanskrit. An Introduction to the Classical Language (Teach Yourself Books), London 1976, 2nd ed. 1992.
- William Dwight Whitney, Sanskrit Grammar, 2nd ed. 1899.
- Sir Monier Monier-Williams, A Sanskrit-English Dictionary, Oxford 1899. Kategori:Højkulturer Kategori:Indoariske sprog ja:サンスクリット ko:산스크리트어 ms:Bahasa Sanskrit th:ภาษาสันสกฤต

Dravidiske sprog

De dravidiske sprog er en sprogfamile med omkring 26 sprog som hovedsageligt tales i det sydlige Indien og Sri Lanka, foruden visse områder i Pakistan, Nepal og det østlige og centrale Indien. De dravidiske sprog tales af mere end 200 millioner mennesker. Dravidiske sprog omfatter:
- Tamil
- Kannada
- Malayalam
- Telugu Kategori:Sprog ja:ドラヴィダ語族

Chota Nagpur-højsletten

Chota Nagpur er en højslette i det østlige Indien som dækker en stor del af delstaten Jharkhand foruden tilstødende områder i Orissa, Bihar og Chhattisgarh. Sletterne ved Ganges ligger nord og øst for Chota Nagpur, og Mahanadi-flodbækkenet ligger mod syd. Højsletten består af gamle klipper fra prækambrium. Der er aflejringer af kul. Området består egentlig af tre mindre højsletter og er på omkring 65.000 km². Det meste af området er dækket af skov med dominans af sal-træ ("Tørre skove i Chota Nagpur"-økoregionen). Højsletten er et af de få tilbageværende tilholdssteder i Indien for tigre og indiske elefanter. Kategori:Indien

Jharkhand

Jharkhand (झार्खण्ड) er en indisk delstat. Den blev udskilt fra Bihar 15. november 2000. Hovestaden er industribyen Ranchi. Øvrige større byer er Bokaro, Dhanbad og Jamshedpur. Området er også kendt som Vananchal.

Geografi

Jharhkand grænser mod delstaterne Bihar (nord), Uttar Pradesh og Chhattisgarh (vest), Orissa (syd) og Vestbengalen (øst). Det meste af staten ligger på Chota Nagpur-højsletten hvor floderne Koel, Damodar, Brahmani, Kharkai og Subarnarekha har deres udspring. Det meste af Jharhkand er stadig dækket af skov hvori der blandt andet lever elefanter og tigre. Der er forekomster af kul og jernmalm som udnyttes af industricentre som Jamshedpur og Ranchi.

Sprog

Jharhkand er hjemsted for et stort antal sprog i tre store sprogfamilier: De indoariske sprog tæller bl.a. sadri, hindi, urdu og bengali. Munda-sprogene tæller korku, santali, mundari, bhumij, paharia og ho. Endelig er de dravidiske sprog repræsenteret af korwa, oraon og sauria paharia. Kategori:Delstater i Indien ja:デリー

Santali

Santali er det mest udbredte munda-sprog. Det tales af omkring 6 millioner mennesker (santalerne) i Indien, Bangladesh, Nepal og Bhutan. De fleste santaler bor i Indien i delstaterne Jharkhand, Assam, Bihar, Orissa, Tripura og Vestbengalen. Santali har sit eget alfabet kaldet ol cemet'. Ol cemet' blev skabt af Pandit Raghunath Murmu i 1925. Tidligere blev santali skrevet med bengali-skrift, oriya-skrift eller latinske bogstaver i de sjældne tilfælde hvor det overhovedet blev skrevet, men ingen af disse skriftsystemer var gode til at gengive santalis lyde. I modsætning til de fleste indiske skriftsystemer er ol cemet' et ægte alfabet og ikke et stavelsesskriftsystem. Der er 30 bogstaver i alfabetet, og det skrives fra venstre mod højre. Der er stor analfabetisme (70 - 90 %) blandt de santali-talende. Kategori:Sprog

Grammatisk tal

Numerus (latin) eller tal er en bøjningsform af substantiver, adjektiver, pronominer eller verber. Det almindeligste er bøjning i singularis (ental) og pluralis (flertal). Visse sprog har dog også flere mellemformer, f.eks. dualis (total). Der var dualis på indoeuropæisk og stadig på oldgermansk. Oldnordisk havde ligeledes forskellige personlige pronominer i dualis og pluralis: f.eks. vit 'vi to' ~ vér 'vi'. Kategori:Grammatik

Grammatisk køn

I lingvistikken anvender man grammatisk køn eller genus til at opdele navneord i klasser efter deres bøjningsmønster. Det køn ordet tilskrives bestemmer, hvordan ordet, og de andre ord der måtte være tilknyttet det (stedord, tillægsord osv.), skal bøjes. Det betyder altså, at det der gør, at ord tilhører det samme køn - "er af hankøn" eller "er af hunkøn" (osv.) - er, at de bøjes efter de samme mønstre. Den foreteelse at bøje ord efter kønnede mønstre er særlig udbredt i de indoeuropæiske sprog. Selvom der ikke sjældent er sammenfald mellem det grammatiske køn og det semantiske køn (også kendt som logisk køn, biologisk køn eller seksus), og selvom der endda i visse sprog godt kan anes tilløb til systematikker i den forbindelse, så kan det ikke understreges kraftigt nok, at betegnelsen køn i grammatisk sammenhæng alene handler om ordets bøjning og ikke det, som ordet måtte henvise til i en given betydning.

Klasser af navneord

De fleste indoeuropæiske sprog undtagen engelsk har et kønssystem med to eller tre klasser. Der findes også afrikanske sprog (særligt bantu), som har et højere antal klasser. I de tilfælde taler man ikke om køn, men bruger i stedet navneordsklasser, og de bliver holdt adskilt ved nummerering.

Indoeuropæiske sprog

I de indoeuropæiske sprog omfatter kønnene typisk femininum (hunkøn), maskulinum (hankøn) og neutrum (intetkøn). Sprog som latin, tysk og islandsk har stadig disse tre køn, men i mange moderne sprog og deriblandt det latinske sprogs efterkommere (f.eks. fransk og spansk) er intetkøn næsten fuldstændigt forsvundet. I andre sprog er hun- og hankøn smeltet sammen til et fælleskøn. Det gælder f.eks. flere af de skandinaviske sprog. I atter andre sprog kan de oprindelige opdelinger være yderligere opsplittet: tjekkisk opdeler hankøn i ”levende” og ”ikke-levende”. Det nostratiske sprog, som nogle forskere mener at kunne spore bag om indeoeuropæiske, semittiske og ugriske sprog, antages at have haft tre, grammatiske køn: et "menneskeligt", et "dyrisk" og et "tingsligt". I almindelige ord står det grammatiske køn ofte i direkte forbindelse med det reelle køn. På spansk er ordet hijo (søn) hankøn, mens hija (datter) er hunkøn, som man kunne forvente. Det kaldes naturligt køn eller logisk køn. Omvendt er der ofte indviklede og tilmed modsigelsesfyldte regler for ords grammatiske køn. På tysk er ord, som ender på -ung (hvad der svarer til "-ing" på dansk), altid hunkøn, mens bilmærkers navne altid er hankøn. Ord, der ender på -lein eller -chen (der betyder –lille) altid intetkøn, hvad der fører til, at Mädchen (lille frøken -> pige) er intetkøn. De gamle romere og deres nutidige, romansktalende efterkommere anser solen for at være hankøn, mens månen skal være hunkøn (jf. udtrykket "fru Luna"). De germanske stammer og vi, som er deres nutidige efterkommere, mener, at det er lige modsat (jf. udtrykket "manden i Månen"). Derfor er sproglige nybegyndere nødt til at betragte det grammatiske køn som noget, der er knyttet til ordet og ikke til den genstand, ordet betegner. I de indoeuropæiske sprog, der tildeler navneord et køn, svarer dette ofte til bestemte bøjningssystemer. På latin er næsten alle ord i første bøjning hunkøn, når de ender på -a. De vigtigste undtagelser er nogle få ord, som betegner typisk mandlige roller, som nauta = "sømand" eller agricola = "landmand". Tilsvarende er næsten alle ord hankøn og omfattet af anden bøjning, når de ender på -us i navnefald (nominativ), mens ord på -um er intetkøn. Navne på steder og træer er dog hunkøn, som f.eks. ulmus = "elm" og ægyptus = "Ægypten".

Andre sprog

Andre sprog har køn, som ikke har spor med biologisk køn at gøre, hvor f.eks. Ojibwa i stedet skelner mellem det levende og det ikke-levende. Også i denne sproggruppe er inddelingen helt vilkårlig, hvad der kan ses af, at "hindbær" regnes for levende, mens "jordbær" anses for at være ikke-levende.

Sprog uden navneord med kønsmarkering

Disse sprog kan deles i to undergrupper. Den første har stadig tydeligt adskilte køn, men forskellen markeres gennem ændringer i tilknyttede ord (tillægsord (adjektiver), stedord (pronomener) og af og til endda udsagnsord (verber)), - men ikke hos navneordene selv. Tysk er et eksempel på sprog af denne type, for de fleste navneord røber ikke deres køn direkte, men f.eks. gennem bestemte former af kendeord (artikler) eller tillægsord, som man tvinges til at bruge. Ordet Mond (= "måne") er hankøn, men det kan ikke ses direkte. Først når man sætter det sammen med andre ord, afsløres det grammatiske køn: det hedder der Mond (= "månen") og dem hellen Mond (= "for den lyse måne"). Den anden gruppe af sprog har ingen markering af grammatisk køn. Et eksempel på dette har man i engelsk, hvor hverken navneord eller udsagnsord har markører, der viser ordets køn. Ordet "boy" er selvfølgelig hankøn, og ordet "girl" er hunkøn, men formen på tillægsordet "tall" (= høj) er uændret, uanset hvilket af de to navneord, det er knyttet til. Men selv i de tilfælde (som nu engelsk), hvor der ikke findes markering af navneordenes grammatiske køn, har de personlige stedord ofte helt forskellige former afhængigt af den nævnte persons naturlige køn. De kønsmarkerede stedord varierer meget fra sprog til prog: der findes sprog, som har forskellige stedord i tredje person for at kunne skelne mellem mennesker og ikke-levende genstande. Det gælder f.eks. både ungarsk og finsk, men selv den skelnen bliver ofte udeladt i det talte finsk. Andre sprog som f.eks. japansk har en bred vifte af personlige stedord, som gør det muligt at markere, hvordan den omtalte person står socialt i forhold til den talende. Det bør understreges, at der sagtens kan findes klare, leksikale markeringer af det naturlige køn i sprog, som ellers ikke har grammatisk kønsmarkering. Det måske mest kendte eksempel ses i esperanto, hvor ordleddet -in kan bruges til at ændre ethvert ord for et hankønsvæsen, så det i stedet betegner det tilsvarende hunkønsvæsen. Ordet patro (= "far") ændres til patrino (= "mor"). Endelsen forekommer meget ofte, og det får nogen til – fejlagtigt - at tro, at den er markør for grammatisk køn.

Personnavne

Personnavne har ofte kulturtypiske former, der markerer den nævntes køn. Som et eksempel kan nævnes det oprindeligt hebraiske navn Johannes, der antager vidt forskellige former i forskellige kulturer:
- Sean/Sioned (keltisk)
- John/Jane (germansk)
- Juan/Joanna (romansk) Dette drejer sig dog igen om det naturlige og ikke nødvendigvis det grammatiske køn.

Sprog uden markering af grammatisk køn

:
- Engelsk :
- Estisk :
- Finsk :
- Japansk :
- Kinesisk :
- Koreansk :
- Tyrkisk :
- Ungarsk

Sprog med markering af grammatisk køn

:
- Arabisk :
- Dansk :
- Fransk :
- Frisisk :
- Græsk :
- Hebraisk :
- Hollandsk :
- Islandsk :
- Italiensk :
- Latin :
- Lettisk :
- Litauisk :
- Norsk :
- Polsk :
- Portugisisk :
- Russisk :
- Slovakisk :
- Slovensk :
- Sorbisk :
- Spansk :
- Svensk :
- Tjekkisk :
- Tysk

To grammtiske køn

Hankøn og hunkøn
::
- Arabisk ::
- Fransk ::
- Hebraisk ::
- Italiensk ::
- Japansk ::
- Koreansk ::
- Lettisk ::
- Litauisk ::
- Spansk ::
- Thailandsk ::
- Portugisisk ::
- Walisisk
Fælleskøn og intetkøn
::
- Dansk ::
- Frisisk ::
- Hollandsk ::
- Svensk
Levende og ikke-levende
Mange amerindiske sprog som f.eks. Navajo

Tre grammatiske køn

Hankøn, hunkøn og intetkøn
::
- Færøsk ::
- Hollandsk ::
- Latin ::
- Norsk ::
- Oldgræsk ::
- Polsk ::
- Rumænsk ::
- Russisk ::
- Slovakisk ::
- Slovensk ::
- Sorbisk ::
- Tjekkisk ::
- Tysk ::
- Vendelbomål og mange andre danske dialekter

Flere end tre grammatiske køn

Mange afrikansk sprog (f.eks. Bantu sproggruppen, Swahili, Zulu og de Nordkaukasiske sprog) I visse tilfælde er "kønnene" så talrige, at man normalt kalder dem for navneordsklasser, særligt da hankøn og hunkøn ofte er underordnet ordklassen "person" enten generelt eller i flertal. Dette ses bl.a. i de nordkaukasiske sprog og i nogle af de dravidiske sprog. --------------

Litteratur


- Charles F. Hockett, A Course in Modern Linguistics, Macmillan, 1958
- Greville G. Corbett, Gender, Cambridge University Press, 1991 – En omfattende undersøgelse af grammatisk køn i 200 sprog. Kategori:Grammatik ja:性 (文法)

Suffiks

Et suffiks er en stavelse, der sættes efter et ord. Det er almindelig brugt til bøjninger af ord, fx. navneord (ental til flertal: hus->huset) og udsagnsord] (køb, købe, køber, købte). Det bruges også til at danne et ord i en anden ordklasse, fx. tillægsordet lykkelig fra navneordet lykke. Endelig kan det bruges til at ændrer et ords betydning, fx. tilføjelse af -dømme til hertug giver et hertugdømme.

Se også


- Præfiks Kategori:Sprog Kategori:Suffiks

Verbum

Et udsagnsord (latin: verbum) er en ordklasse i det danske sprog, der udtrykker en handling. De fleste udsagnsord har 8 bøjningsformer, sammenfattet ved: ( navnemåde | bydemåde | [passiv] ( nutid | datid ) | ( nutids | datids ) tillægsform )

Eksempel


- Løbe, Løb, Løber, Løbet, Løbende
- Det er sjovt at løbe en tur.
- Løb, nu!
- Han løber i skoven.
- Han har løbet.
- Tegn en løbende mand.

De 250 almindeligste udsagnsord:

være, have, kunne, blive, skulle, ville, få, sige, komme, gå, gøre, se, måtte, tage, give, stå, finde, holde, sætte, vise, bruge, ligge, vide, tro, mene, ske, fortælle, høre, lave, lægge, skrive, sidde, lade, spille, synes,følge, begynde, køre, stille, tænke,kalde, ønske, slå, leve, føre, burde, spørge, arbejde, skabe, sende, falde, kende, vælge, føle, betyde, trække, samle, vente, forstå, gælde, betale, nå, prøve, rejse, købe, bo, tale, læse, svare, vende, vinde, sælge, hjælpe,møde, forsøge, lære, hedde, findes, fortsætte, stige, lyde, kræve, passe,sikre, klare, koste, starte, søge, tælle, bryde, bygge, lukke, mærke, virke, opleve, bringe, handle, ændre, ligne, bede, dreje, nævne, udvikle, bestå, flytte, elske, spise, regne, mangle, bære, ansætte, udsende, fylde, hænge, løbe, forklare, lykkes, ringe, vokse, deltage, håbe, lide, modtage, oplyse, foregå, løse, danne, huske, foretage, hente, skyldes, slippe, forsvinde, glemme, kigge, miste, gennemføre, åbne, fjerne, forlade, snakke, slutte, dække, tjene, anvende, øge, rette, undgå, gribe, opstå, tabe, behandle, ende, indgå, kaste, ramme, interessere, styre, skifte, beslutte, opnå, fungere, føde, råbe, ses, betragte, dø, true, behøve, tegne, foreslå, indeholde, opdage, skyde, drikke, forvente, optage, træde, sørge, afvise, dele, benytte, støtte, tvinge, skaffe, stikke, stoppe, beskrive, tø, kæmpe, drive, dræbe, undersøge, glæde, melde, omfatte, bestemme, konstatere, tilbyde, understrege, blande, vedtage, indføre, placere, synge, spare, besøge, sove, lytte, eksistere, yde, acceptere, løfte, præsentere, udtrykke, byde, diskutere, ødelægge, bevare, presse, fremstille, brænde, overtage, præge, udføre, ryge, udsætte, springe, love, flyve, erkende, udtale, opgive, bevæge, udgøre, pege, mødes, trænge, smide, afsløre, forestille, smile, dukke, medføre, tillade, vurdere, producere, sejle, skjule, begrænse, etablere, koge, lede, frygte, overveje, tilføje, stemme, skære, træffe.

Se også


- sprog

Eksterne henvisninger


- [http://www.ddoo.dk/ Den Danske Online-ordbog] giver mulighed for at søge udelukkende blandt udsagnsord.
- http://korpus.dsl.dk/e-resurser/frekvens250verb.php Kategori:Grammatik ja:動詞 simple:Verb

Konsonant

En konsonant er et bogstav der repræsenterer en ustemt lyd; en lyd hvor man ikke bruger stemmebåndene. En konsonant kaldes også for en medlyd, fordi konsonanter i en sproglig sammenhæng altid bruges sammen med stemte lyde. På dansk bruges følgende 20 konsonanter:
B, C, D, F, G, H, J, K, L, M, N, P, Q, R, S, T, V, W, X og Z. De øvrige 9 bogstaver i alfabetet kaldes for vokaler eller selvlyde. Kategori:Sprog Kategori:Sprogforskning ja:子音 ko:닿소리

Wikipedia:Articles for deletion/Nottinghamshire v Lancashire 12 June 2005



tuszcze wagi elektroniczne tapety na pulpit Hotels Warsaw dieta kopenhaska










































:: RELATED NEWS ::
Gil'ad
In the Bible, Gilead (גִּלְעָד "Heap/mass of testimony/witness", Standard Hebrew Gilʿad, Tiberian Hebrew Gilʿāḏ) is the name of three persons and two geographic places. Tiberian Hebrew] Specifically, it may refer to:
- A grandson of Manasseh, ancestor of the Ie
Giladh
In the Bible, Gilead (גִּלְעָד "Heap/mass of testimony/witness", Standard Hebrew Gilʿad, Tiberian Hebrew Gilʿāḏ) is the name of three persons and two geographic places. Tiberian Hebrew] Specifically, it may refer to:
- A grandson of Manasseh, ancestor of the Ie
Gilad
In the Bible, Gilead (גִּלְעָד "Heap/mass of testimony/witness", Standard Hebrew Gilʿad, Tiberian Hebrew Gilʿāḏ) is the name of three persons and two geographic places. Tiberian Hebrew] Specifically, it may refer to:
- A grandson of Manasseh, ancestor of the Ie
Gereshom
In the Bible, Gershom (גֵּרְשֹׁם "Expulsion", Standard Hebrew Gerəšom, Tiberian Hebrew Gērəšōm) was the firstborn son of Moses and Zipporah (Exodus 2:22). The text explains the name as "a stranger there" (גר ש
Debhorah
Deborah or Dvora (דְּבוֹרָה "Bee", Standard Hebrew Dəvora, Tiberian Hebrew Dəḇôrāh) was a prophetess and the fourth Judge and only female Judge of pre-monarchic Israel in the Old Testament (Tanakh). Her story is told twice in chapters 4
Israeli police
The Israeli police (משטרת ישראל) is a civilian force in the State of Israel. As most other police forces in the world, their duties include crime fighting, traffic control and maintaining public safety. The current police commissioner is Rav-Nitzav Moshe Karadi, who succeeded Rav-Nitzav Shlomo Aaronishki. In case of emergency, a civil
Dvorah
Deborah or Dvora (דְּבוֹרָה "Bee", Standard Hebrew Dəvora, Tiberian Hebrew Dəḇôrāh) was a prophetess and the fourth Judge and only female Judge of pre-monarchic Israel in the Old Testament (Tanakh). Her story is told twice in chapters 4
Devora
Deborah or Dvora (דְּבוֹרָה "Bee", Standard Hebrew Dəvora, Tiberian Hebrew Dəḇôrāh) was a prophetess and the fourth Judge and only female Judge of pre-monarchic Israel in the Old Testament (Tanakh). Her story is told twice in chapters 4
HMS Cairo
HMS Cairo (D87) was a C-class light cruiser of the Royal Navy, named after the Egyptian city of Cairo. She was laid down by Cammell Laird at Birkenhead on 28 November 19
Dvora
Deborah or Dvora (דְּבוֹרָה "Bee", Standard Hebrew Dəvora, Tiberian Hebrew Dəḇôrāh) was a prophetess and the fourth Judge and only female Judge of pre-monarchic Israel in the Old Testament (Tanakh). Her story is told twice in chapters 4
All Rights Reserved 2005 wikimiki.org